ÖSTBLOK

SØNDAG D. 4. AUGUST
KL. 11.00
NEXØ TORV


En dansk jazzkvartet rundet af den bornholmske muld og med inspiration fra både den amerikanske, cubanske og ikke mindst nordiske scene.

Med et repertoire bestående udelukkende af egne originale kompositioner, leverer Östblok en helt unik musikalsk oplevelse. Med jazzgenren som udgangspunkt består musikken af levende, personlige melodier suppleret af passager med organiske og dynamiske soli, hvor drive, nerve og musikalsk kommunikation står i centrum for sammenspillet.

Kvartetten bevæger sig udtryksmæssigt bredt, fra stille, udtryksfulde ballader, over seje groove- baserede numre, til pågående og tempofyldte energiudladninger; fra det helt simple til det mere komplekse – og altid indhyllet i et personligt udtryk og tonesprog.

Lineup:

Andreas Westh: Trommer

Henrik Salinas: Bas

Anders Bech: Piano

Christoffer Appel: Saxofon