LØRDAG D. 2. AUGUST
KL. 18.00
NEXØ TORV
Når Kresten Osgood sætter sig bag orgelet, kan alt ske! Den karismatiske og grænsesøgende musiker er kendt for sin uforudsigelige og legesyge tilgang til jazzen, og med Plays The Organ kaster han sig over det swingende, soulede og dybt groovy orgelunivers.
Med en usammenlignelig energi og et stærkt musikalsk overskud trækker Osgood tråde til både jazzens store mestre og sin egen vilde improvisatoriske åre. Publikum kan forvente en koncert, der bevæger sig mellem medrivende grooves, eksplosive soloer og momenter af ren, skæv skønhed. Det er jazz, når den er allermest levende – fuld af nuets magi, rå energi og masser af humor.
Kresten Osgood har spillet med nogle af verdens største jazznavne og er kendt som en musiker, der aldrig går på kompromis med spontaniteten. Med Kresten Osgood Plays The Organ For You hylder han den rige tradition for orgeljazz – men på sin helt egen måde.
Lineup:
Kresten Osgood - orgel
Fridolin Nordsøe - guitar
Ludomir Dietl - trommer