AMANDA GINSBURG QUARTET

LØRDAG D. 2. AUGUST
KL. 15.00
NEXØ TORV


Både publikum og anmeldere har igen og igen måttet overgive sig til svenske Amanda Ginsburg, der med sin utrolige sangstemme og højst originale repertoire har formået at løfte vokaljazzen til nye højder i søsterlandet. Hendes raffinerede arrangementer og medrivende vokal skaber en øjeblikkelig intimitet med lytteren, og hendes karriere har i de seneste år taget form med raket-fart.

Den 34-årige sanger og komponist har udgivet en række populære og prisvindende albums i eget navn, og da hun for nogle år siden modtog en af Sveriges største jazzpriser, lød begrundelsen:

»Der findes et ekko af vores (Sveriges) legendariske jazzsangerinder i hendes musik. Hun har formået at skabe nye og virkeligt charmerende sange, der lader sig inspirere af sin historie, men som taler med sin helt egen stemme.«

I front for en i særklasse velspillende og stjernespækket skandinavisk kvartet optræder Amanda Ginsburg med dragende og vedkommende jazz, som fra tid til anden eksploderer i musikalske genialiteter fra de dygtige musikere, hun har med sig.


Lineup:

Amanda Ginsburg - vokal

Filip Ekestubbe - piano

Anders Fjeldsted - kontrabas

Snorre Kirk - trommer