BØRNEJAZZ:
TIKKE TAKKE TRIO

FREDAG D. 1. AUGUST
KL. 10.30
NEXØ TORV


Musikglade børnefamilier har kastet sig over Tikke Takkes ‘Gakkede sange fra verdenshavet’ og det interaktive musikeventyr 'Verdens hurtigste fisk’. Originalt jazzmusik lavet til børn og deres voksne!


Kom og syng med, gak ud, eller rock igennem til Tikke Takkes swing, reggae, hiphop, polka, klezmer og rock’n roll!


- I hjertet er Tikke Takke en slags opfølger på 'Bennys Badekar'. Der er masser af skønne, skæve karakterer, en klodset kuglefisk, der svømmer ind i alting, og på en måde handler alle Tikke Takkes sange om skæve venskaber, siger musiker og komponist Andreas Ugorskij.

Tikke Takkes gakkede sange er skabt af Andreas Ugorskij og historiefortæller Hans Laurens i dialog med tusindvis af børn fra hele landet. Tikke Takke får begejstrede børn og voksne op af stolene, når de resjer land og rige rundt og optræder på skoler, biblioteker, spillesteder og - denne sommer - på Østersøjazz i Nexø!


Line up:
Andreas Ugorskij - guitar og vokal
Nana Schwartzlose - kontrabas og vokal
Jacob Melchior - trommer