Glæd dig til sommer, sol og masser af jazzkoncerter, når Østersøjazz Festival indtager Nexø
første weekend i August.
Koncerterne foregår på Nexø Torv og er gratis takket være vores sponsorer og samarbejdspartnere.
Vi opfordrer alle besøgende til at støtte festivalen ved at købe et Østersøjazz-armbånd til 150 kr. i vores bar på Torvet. På den måde er du med til at sikre, at vi også kan lave Østersøjazz i fremtiden.
Ønsker du at blive medlem af foreningen bag festivalen? Så kontakt os her.
ØstersøJazz Festival er en årlig jazzfestival, der afholdes i Nexø på Bornholm.
Festivalen er den eneste af sin slags på øen og har siden starten i 1996 været en fast sommertradition
for både lokale og tilrejsende.
Under festivalen kan du opleve nogle af landets førende jazzmusikere for fuld udblæsning under den smukke bornholmske sommerhimmel. Her er både noget for store og små, kendere og jazz-novicer.
Langt de fleste af koncerterne foregår på Torvet i Nexø og er gratis for publikum.
Festivalen er non-profit og arrangeres af den frivillige forening "Østersøjazz i Nexø" med
støtte fra en række fonde, foreninger og lokale virksomheder.