SUNBÖRN

FREDAG D. 31. JULI
KL. 20.30
NEXØ TORV


Groovy solskins-beats og virtuose, jazzy blæsere. Østersøjazz Festival er stolte af at præsentere et af landets absolut bedste livebands i form af sekstetten Sunbörn, der ruller ind på Nexø Torv med globalt udsyn og musikalske konfettirør. 


Bandet har udgivet fire albums, vundet fire DMA Jazz-priser - senest som bedste live-band - og deres smittende energi og musikalitet har vundet gehør fra Europa og Kina til Sydkorea og Vestafrika.


I 2025 udsendte gruppen albummet ”Sunbörn meets Clap! Clap!” - en smeltedigel af pulserende beats, hypnotiske grooves og smittende melodier fra afrobeat, mellemøstlige melodier, jazzharmonier og elektronisk dansemusik. En fejring af global kultur, som viser musikkens transformerende kraft til at forene og inspirere. Netop hvad vores tid har brug for.


Lineup:

Gustav Rasmussen - basun, strengeinstrumenter
Magnus L. Jochumsen - trommer, percussion
Michael Blicher - saxofon
Johannes B. Andresen - tangenter
Casper Mikkelsen - trommer
Aske Drasbæk - saxofon